KLIC Entreprise blev i 2021 startet og drives til daglig af Birger Jensen og Kasper Jensen, der begge er uddannet tømrer. De begyndte deres samarbejde i 2014, og har tilsammen 60 års erfaring inden for håndværkerbranchen.
I KLIC varetager vi rene tømrer- og snedkeropgaver, men er også behjælpelige med hovedentrepriser. Foruden at være bindeled mellem forskellige faggrupper, rådgiver vi gerne – fx ved gennemgang af tilstandsrapport i forbindelse med boligkøb.
Vores lærlinge ér vores DNA. Vi inddrager vores lærlinge, på lige fod med mestre og svende i vores hverdag og vores beslutninger. Efter endt læretid skal de foruden svendebrevet, stå med økonomiske muligheder, minimum fire års erfaring fra deres arbejdsliv og menneskelige værdier, som ansvarlighed, samarbejde og livserfaring. Du møder derfor altid vores lærlinge i samarbejdet med os.
Vores erfaring er, at med god dialog kommer tillid, og at tillid medfører godt samarbejde. Vi synes, at vi, som en virksomhed der arbejder ud fra disse tre værdier, har vores berettigelse blandt de andre dygtige danske håndværkere.